Sune

Så fik jeg også lige set de originale videoer. Kosteligt! Og ja, spot-on med Village People. Især ham matrosen (“Does your mother still hang out at dockside bars?”) er da helt outrageous.

Jeg så aldrig tv-serien da jeg var ville (vi fik først kabel-tv da jeg var omkring 14), men min ven Morten fra længere oppe af vejen kunne se den – selvsagt til min store og altfortærende jalousi.

Videoen ovenfor tvang mig til at lede efter de oprindelige, undubbed PSA’s. De er faktisk endnu morsomme end parodien i deres ‘Endorsed by the National Child Safety Council’. Nå, ja, det og så det faktum, at alle G.I Joe figurerne til forveksling ligner noget direkte fra en Village People musikvideo!

Til gengæld har jeg nu set Star Wars episode IV. Og du fik ret, jeg blev ikke just bjergtaget. Som du skriver *er* den meget langsommelig, og når man er som mig og har tendens til at fokusere på følelsesmæssige/romantiske plot, fordi man mangler evnen til at fordybe sig i krigsplot og sci-fi, så er der altså ikke meget at komme efter. I filmens mest grusomme scene ser vi Lukes onkel og tantes forkullede lig ligge uden for deres sønderbombede sten-iglo (eller hvad i alverden det er, de bor i), og Luke reagerer ikke med meget mere end et skuldertræk. Kærlighedshistorien er også helt utroligt uforløst i denne film, og den slags trækker som bekendt voldsomt ned i min bog.

Nå. Men når det er sagt, så synes jeg, at filmen var vældigt nuttet. Der er en rørende uskyld over hele filmen, som man næppe ville se magen til i en sci-fi-film i vore dage. Computerne er kæmpestore og der kæmpes med lysende sværd i pastelfarver. Og som du skriver; utallige film og serier har refereret til filmene siden hen, og det er kedeligt aldrig at forstå de referencer. Og min kollega har lovet højt og helligt, at der er mere romantik i luften i episode V og VI (han forbyder mig ligesom dig at se episode I-III, så ingen fare dér), så jeg skal da nok se dem også på et tidspunkt.

Skøn Star Wars-rap!